Udsnit af arkivets materiale.

Privat Arkivmateriale.

Sognefilm.

Historisk Bogsamling.

Folketællinger.

Udklip fra lokale aviser.

Diverse filmklip.

Lokale foreningsprotokoller.

Udskrifter af kirkebøger.

Fotosamling.

Interviews med personer m.m.

Blade m.m..

Slægtshistorie m. m..

Seden Lokalarkiv indsamler.

Arkivet indsamler og opbevarer materiale, som kan have lokalhistorisk interesse for eftertidens brugere af lokalarkivet.
Det gælder ikke alene ting af ældre dato, men det kan også være noget, der er foregået for kort tid siden. Historie kan være alt, når man skuer tilbage i tiden.
Det vi efterlyser kan f.eks. være …..
Personlige papirer: attester, stamtavler, erindringer, foto, festsange, købmandsbøger, rationerings kort m.m.
Ejendomspapirer: matrikelkort, skøder, tegninger, foto af hus m.m..
Foreningsarkiver: gamle forhandlingsprotokoller, regnskaber, blade, plakater festprogrammer m.m.
Virksomheds- og forretningsarkiver: protokoller, regnskaber, reklametryk. PR-annoncer, virksomhedshistorie (start og evt. ophør, jubilæum m.v.)
Andet af interesse:
Filmklip, foto og beretninger af lokale personer, familier eller begivenheder modtages gerne, måske kan disse indgå i Arkivets formidlingsarbejde til glæde for en større kreds?
Vi efterlyser stadigvæk billeder og anden information fra sognets mange gårde, husmænd, forretninger, håndværksmestre, skallevirksomheder, fiskere og foreninger af forskellig art, som har virket i området i de seneste 100 år.
Vi håber, at der endnu findes levn fra den periode, som vi kan få lov at låne til kopiering eller affotografering.

Arkivets medarbejdere modtager og behandler materialet efter fastsatte retningslinier, herunder aftale om arkiverings- eller låneforløb – samt evt. mulighed for anvendelse til formidlings- og udstillingsbrug.

Såfremt der er ting, som kan have interesse for arkivet, kan henvendelse ske efter nærmere aftale på mail:  info@sedenlokalhistoriskearkiv.dk  eller efter aftale- personlig i åbningstiden- onsdag fra 14.00-16.00.